“Slik for en femmer – når søde sager koster mindre end rugbrød”
Danskerne har en sød tand, og det ses tydeligt på butikkernes bugnende slikhylder. Hvorfor er det egentlig, at en stor pose vingummi eller lakrids ofte kan købes for færre penge end et helt rugbrød? Det kan virke paradoksalt, at de sukkerholdige sager, som ernæringseksperter advarer os imod, er blandt de billigste varer i supermarkedet – mens basale fødevarer som rugbrød koster mere.
Denne artikel undersøger, hvordan det kan lade sig gøre, at slik er blevet så billigt og tilgængeligt, og hvad det betyder for vores indkøbsvaner, sundhed og madkultur. Vi ser nærmere på priskrigen mellem supermarkederne, børns lommepenge og de fristende tilbud ved kassen – og vi spørger, om det overhovedet er muligt at ændre på det søde regnestykke.
Slikhylderne bugner – men hvorfor er det så billigt?
Når man står foran supermarkedets farvestrålende slikhylder, kan det være svært at forstå, hvordan en pose vingummier kan koste mindre end et halvt rugbrød. Forklaringen skal findes i både produktion og global handel.
Slik består hovedsageligt af billige råvarer som sukker, glukosesirup og kunstige tilsætningsstoffer, som masseproduceres på enorme fabrikker, ofte i udlandet, hvor lønninger og produktionsomkostninger er lave.
Få mere information om Slik er billigere end mad på læs mere om slik på sliklex.dk
.
Samtidig er der en benhård konkurrence blandt slikproducenter og detailkæder, der presser priserne helt i bund for at lokke kunder til. Importeret slik flyder ind over grænserne, og store indkøbsaftaler tillader supermarkederne at sælge til spotpris. Alt dette betyder, at slikhylderne næsten altid bugner – og at det søde fristende ofte er det billigste valg i indkøbskurven.
Når sukker frister mere end fuldkorn
Det er ikke tilfældigt, at mange af os har svært ved at vælge fuldkornsbrødet frem for slikposen, når vi står i butikken. Sukker aktiverer nemlig hjernens belønningssystem og udløser et kortvarigt sus af velvære, mens rugbrød og andre fuldkornsprodukter ikke giver den samme umiddelbare tilfredsstillelse.
Samtidig er det ofte slik, kager og sodavand, der bliver markedsført mest i øjenhøjde og til de laveste priser, hvilket gør det ekstra svært at modstå fristelsen.
For mange børn – og voksne – er det derfor slik, der havner i kurven, især når budgettet er stramt, og det søde alternativ koster mindre end en pakke rugbrød. Det er en udfordring for folkesundheden, når de letteste og billigste valg er dem, der giver hurtig energi, men ikke mætter eller gavner kroppen på længere sigt.
Priskrigen på søde sager: Hvem vinder?
Når supermarkeder og kiosker kaster sig ud i priskrig på slik, er det ofte forbrugerne, der umiddelbart ser ud til at vinde. Kampagner med “slik for en femmer” eller store mængder bland-selv slik til spotpris får kunderne til at fylde poserne og mærke, at de har gjort et kup.
Men bag de lave priser ligger en benhård konkurrence mellem kæderne, hvor målet er at lokke kunder ind i butikken – ikke nødvendigvis at tjene på slikket, men på alt det andet, forbrugerne lægger i kurven, når de først er inde.
Samtidig presser de lave priser producenterne, der må konkurrere om at levere billigst muligt, ofte på bekostning af kvalitet og arbejdsvilkår.
På den lange bane kan det altså diskuteres, hvem der egentlig vinder: Forbrugeren, der får billigere slik, eller detailhandlen, der får flere kunder – eller om prisen i virkeligheden betales et helt andet sted, nemlig i form af sundhed og samfundsomkostninger.
Rugbrødets rolle i danskernes madkultur
Rugbrødet har gennem generationer været et uundværligt fundament i danskernes madkultur og daglige kost. Det mørke, fuldkornsrige brød har ikke blot fungeret som mættende basis på frokostbordet, men også som et symbol på sundhed, tradition og fællesskab.
For mange danskere er rugbrødsmaden et nationalt kendetegn, der både repræsenterer en praktisk og nærende løsning i en travl hverdag og et bindeled til barndommens smørrebrød hos bedsteforældrene. På trods af, at moderne madvaner og livsstil har givet plads til flere alternativer og convenience-produkter—herunder det let tilgængelige, billige slik—har rugbrødet stadig en særlig status, når det gælder sundhed og dansk identitet.
At rugbrød til tider koster mere end slik, rejser derfor spørgsmål om prioriteringer, værdiansættelse og de ændringer, der sker i vores madkultur, når traditionelle fødevarer presses af nye fristelser og markedsmekanismer.
Børn, lommepenge og billigt snolder
For mange børn er lommepenge lig med en tur til slikbutikken fredag eftermiddag, hvor fem kroner stadig kan række overraskende langt. Når slikposer og chokoladebarer ofte koster mindre end et enkelt rugbrød, bliver det fristende for børn at bruge deres små opsparede beløb på søde sager frem for sundere alternativer.
Billigt snolder giver børn en følelse af selvstændighed – de kan selv vælge, hvad de vil købe, og de får mere for pengene, når det gælder sukkerholdige produkter.
Det betyder, at slik nemt bliver en fast del af børns hverdag, især når butikkerne lokker med farverige poser og småpriser lige i børnehøjde. Samtidig stiller det forældre over for et dilemma: Skal man sætte grænser for, hvad lommepengene må bruges på, eller lade børnene lære af egne valg – også når det handler om sukker og sundhed?
Sundhed på udsalg – konsekvenser for kroppen
Når slik og søde sager sælges til spotpris, bliver det ikke kun lettere for pengepungen at lade sig friste – det kan også få konsekvenser for helbredet. Billigt slik øger risikoen for, at både børn og voksne spiser mere sukker, end kroppen har godt af.
Et højt indtag af sukker er forbundet med overvægt, type 2-diabetes og huller i tænderne, men kan også påvirke energiniveauet og humøret i hverdagen.
Når søde fristelser bliver mere tilgængelige end sunde alternativer som rugbrød og grøntsager, bliver balancen i kosten let skæv. På den lange bane kan de lave priser på slik derfor ende med at koste dyrt for både den enkelte og samfundet i form af flere livsstilssygdomme og øgede sundhedsudgifter.
Butikkernes sliksstrategier: Fra impulskøb til kæmpeposer
Når man træder ind i et dansk supermarked, er det sjældent tilfældigt, hvor slikhylderne er placeret. Mange butikker har gjort det til en kunstart at friste kunderne, lige fra de farverige småposer ved kassen, der lokker til et hurtigt impulskøb, til de store, prisnedsatte poser, som fylder hylderne og signalerer “mere for pengene”.
Slik er ofte placeret i øjenhøjde eller ved børnenes rækkevidde, og tilbudsskilte med skarpe priser får det søde udvalg til at virke ekstra attraktivt. Samtidig har butikkerne de senere år udvidet sortimentet af store poser og “familiepakker”, der gør det let at købe større mængder slik for en lav pris.
Denne udvikling har ikke kun gjort det nemmere at lade sig friste – den har også ændret danskernes indkøbsmønstre, så slik ikke længere kun er en lille luksus, men noget, der købes i langt større mængder og til langt lavere priser end tidligere.
Kan vi ændre på det søde regnestykke?
Selvom det kan virke som en umulig opgave at ændre på det søde regnestykke, er der faktisk flere veje at gå, hvis vi som samfund ønsker at fremme sundere valg. Nogle eksperter peger på, at regulering af priser gennem afgifter på sukkerholdige varer kan gøre det mindre attraktivt at vælge slik og sodavand frem for grovere fødevarer som rugbrød og grøntsager.
Andre løsninger handler om at gøre sunde alternativer mere tilgængelige og billigere, blandt andet gennem tilskud eller samarbejder mellem producenter og detailhandlen.
Forbrugerne spiller også en væsentlig rolle: Ved at efterspørge sundere produkter og lade sig styre mindre af slagtilbud på søde sager kan vi være med til at skubbe udviklingen i en anden retning.
Endelig kan oplysning og undervisning – både i skolen og derhjemme – hjælpe børn og unge med at forstå konsekvenserne af deres valg og give dem redskaber til at tage ansvar for deres egen sundhed. Det kræver måske en fælles indsats, men det søde regnestykke er ikke umuligt at ændre på.
